Utterslevhøj Grundejerforening Fra arkiv

  

Til TV2 / Lorry                                                                                    Den 7.april 1997

Att. Trine

Allegade 7-9

2000 Frederiksberg

 

Fremsendes ifølge aftale.

 

4 medlemmer fra Utterslevhøj Grundejerforening har den 3. ds. haft foretræde for Københavns Kommunes Byplan- og Trafikudvalg. Vi fremlagde (læs: oplæste) nedenstående brev og kom derudover kom med 3 mundtlige indlæg gående på personlige oplevelser om vor bydels tilhørsforhold.

Efterfølgende havde udvalgets medlemmer lejlighed til at stille spørgsmål, men ingen havde spørgsmål til os.

Det tolker vi, som at problematikken er fuldt belyst fra vores side i forhold til udvalget.

Med venlig hilsen, Hans Bo Larsen, Storkebakken 28, 2400 Kbh. NV.

Telefon 31 28 13 31

------------------

 

Københavns Kommune                                                     Brønshøj, den 31. marts 1997.

Byplan- og Trafikudvalget

Rådhuset

1599 København V

 

Vedrørende “Forslag til Københavns Kommuneplan 1997” med vores henvendelse/bemærkninger angående bydelsgrænsen mellem Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

 Af de 222 henvendelser som der i alt er indkommet til forslaget, er de 130 fra beboere, som vil have bydelsgrænsen mellem Brønshøj-Husum og Bispebjerg justeret. I en 50 siders rapport, der er vedlagt som bilag til “Forslag til Københavns Kommuneplan 1997”, har vi grundigt dokumenteret vort lokale områdes tilhørsforhold til Brønshøj, og den indeholder også 450 underskrifter med ønsker om samme grænsejustering.

Forløbet i fremsendelse af indsigelser findes i rapporten, side 2.

For os er kravet om at bibeholde den oprindelige grænse båret frem af alle beboere her i området siden vi startede op i 1990.

Nedenstående er en kort opsummering af argumenterne for Utterslevhøj Grundejerforenings indsigelse:

 Historisk: At beboerne er orienteret mod Brønshøj i alle forhold, er en kendsgerning, som rækker langt tilbage i historien. Det er Brønshøjs gamle præstegårdsjorde og en central del af Brønshøjs gamle sogn og ejerlav, vi bor på. Så når folk her siger, at vi altid har hørt til Brønshøj, har matrikelnumre i Brønshøj, telefonnumre under Brønshøj osv., så har de den historiske baggrund med i deres argumentation.

 Spørgeskemaer: Ultimo 1993 havde vi spørgeskemaer ude hos alle medlemmer og de viste helt entydigt, at beboerne her i alle sammenhænge - bibliotek, medborgerhus, forretninger, skole, kirke, børneinstitutioner, læger, idrætsforeninger, spisesteder og foreningsliv bruger Brønshøj og intet tilhørsforhold har til Bispebjerg.

 Netværket: I de seneste 8-10 år har mange unge familier købt hus her i området. Det er familier, som er spændt rigtig hårdt for. Begge forældre har udearbejde for at kunne betale husleje og forsørge familien. De prioriterer børnene højt og ikke så få unge familier har ingen bil til at lette transportbehovet. De bringer og henter børn, går på biblioteket og køber ind efter et meget nøje justeret mønster, tilrettelagt efter en minimering af tid og distancer. For det de familier går efter, er tid til at være sammen og aktive som familie. Og de har med deres underskrift protesteret mod, at de og deres efterkommere skal have netværket for de kommunale serviceydelser liggende i nabobydelen, mens alle øvrige behov dækkes i den bydel, som de hører til og altid har brugt. De er helt klar over, at denne opsplitning af netværket vil bevirke en mangel på sammenhæng og kontinuitet i hverdagen og vil koste børnefamilierne ekstra tid og ressourcer. Desuden vil børnene gerne have kammerater og gå i skole hvor de bor, og udvikle venskaber som de kan bygge videre på i det lokale netværk med ungdomsskoler og klubber.

Opsplitningen af netværket på 2 bydele rammer også de ældre og gamle som endnu stærkere end den yngre generationer er knyttet til Brønshøj og ikke er mobile i samme grad som de unge familier og vil derfor, med deres i forvejen spinkle lokale og familiære netværk, stå endnu svagere, hvis de ikke bliver hørt og forstået, før denne plan skal gennemføres.

 Trafikveje, afstande og barriere: Hareskovvej er ifølge Københavns Kommuneplan en regionalvej - som Søborg Hovedgade og Tomsgårdsvej også er det. Først efter Utterslev Mose og nord på får Hareskovvej status som motorvej. Kommunens byplanlæggere skriver, at regionalvejene skal sikre et hensigtsmæssigt trafiksystem til betjening af bymønstret og kan derfor kun udvikles i et nøje sammenspil med dette (Kilde: Københavns Kommuneplan. Forslag til Revision 1991, side 60, 1.spalte). At dette sammenspil delvis er lykkedes, skyldes for en stor del, at beboerne her er orienteret mod Brønshøj.

Uanset om vi kører til Bispebjerg eller Brønshøj, så er fordelingsgaderne for os ifølge kommuneplanen Horsebakken og Utterslevvej - og kun dem. Og dem bruger vi også helt overvejende, både når vi skal til Brønshøj og Bispebjerg. Her hverken hører eller ser vi Hareskovvej. Den ligger under området som tunnel, med en længde af 400-600 meter.

  Via denne lokale hovedfærdselsåre - Horsebakken-Utterslevvej - over Hareskovvej  er der:

Til Brønshøj butiksområde: 1500 meter og 2-3 lyskurve

Bispebjerg             -             :  3000   -         -   5-6        -

Yderligere veje:

Til Brønshøj: 2 lokale veje med enkelte bump og 1 lyskurve på hver. Afstand 1200 meter.

Bispebjerg:  1 vej til Frederiksborgvejs butiksområde (lille) med 3 lyskurve. Afstand 2500 meter. Men på denne strækning kan ikke køres af samme rute tilbage.                                     

Antal buslinier for at komme til Brønshøj: 1 eller 2

   -           -        -    -        -         Bispebjerg: 2    -   3

   -           -       -                        Pilegården Brønshøj: 2

   -           -       -                        Bispebjerg Kulturcenter: 4

Beboerne her vælger altså også de korteste og sikreste veje, både når der skal handles og når børnene skal i skole.

2 grundejerforeninger fungerer i bedste velgående på 56-tyvende år med medlemmer på begge sider af Hareskovvej.

De handlende og lokalaviserne kan heller ikke forstå det med bydelsgrænsen, så vi er dækket dobbelt ind med aviser og reklamer.

 Dette indlæg - og ikke noget med fine fornemmelser - er hvad vi har på hjertet her i Utterslevhøj.

 

Med venlig hilsen,

p.b.v.

Hans Bo Larsen, formand                                  Bilag vedlagt: Skitse m. bycentre og trafik

 

                                  

Utterslevhøj Grundejerforening

Til Politiken og Brønshøj-Husum Avis         Storkebakken, den 6.marts 1997

400 husstande i Brønshøj tvangsflyttes.

Det lyder som en vits, men er en realitet i dagens København.

Sagen er, at vi er 1000 mennesker, som i generationer har været tilknyttet Brønshøj og brugt Brønshøj i alle forhold.

Men Københavns kommune gennemførte en opdeling i bydele, som betød, at vi blev skilt ud fra Brønshøj. Og tilsyneladende fordi en lige grænse ud ad Hareskovvejen og ud til kommunegrænsen, så nem og passende ud.

Det betød, at vi med et snuptag befandt os i Bispebjergs bydel og vi mærkede først rigtig sagens alvor, da der blev talt om nye skoler og nye sygesikringskort strømmede ind fra Ørnevej i NV.

Vi syntes det er fornuftigt, at dele kommunen op i bydele, så de kommunale decentrale serviceområder kan udvikles i en sammenhæng. Men hvorfor så ikke gøre det, så der også bliver sammenhæng i praksis? Hvorfor overføre folk til en bydel de ikke bruger? Hvordan kan politikker tale om at give bydelene ansvar og medbestemmelse, når de ikke vil lytte til os i dag?

Hvorfor er vi overført til Bispebjerg - en bydel vi aldrig kommer i?

Vi har også spurgt, hvorfor grænsefejlen ikke er rette forlængst og om der er en alvorlig, dyberliggende årsag? Vi har fået masser af svar, men det` står der ikke noget om.

Nu kan man måske mene, at kommunen ikke tænkte på, om det havde betydning for os herude, på hvilken side af bydelsgrænsen vi kom til at ligge. Men det havde det.

Da kommunen sidste gang for 4 ar siden reviderede kommuneplanen, gjorde vi også indsigelse. Dem vil man gerne have, for borgerne skal jo med på råd. Den holdning kunne vi ikke aflæse af afslaget, som blev begrundet med, at grænsen ud ad Hareskovvej da var pæn, lige og bred.

Nu har vi så haft 4 år til at snakke sammen i. Både os beboere imellem, men også med rådhuset og politikerne. Vi har i grundejerforeningen ved udsendelse af spørgeskemaer fået et naglefast bevis på medlemmernes holdning. Vi har samlet underskrifter og vi har brugt masser af papir.

I år afsluttes så en ny revision af kommuneplanen og vi har fremsendt ikke én men over halvdelen af det antal indsigelser, der er modtaget på Rådhuset til den store plan.

Vi er alle meget optaget af, hvad borgerrepræsentationen bestemmer sig for og har derfor sammen med vores 2 naboforeninger ved Hareskovvejen inviteret 5 politiker fra borgerrepræsentationen til diskussion på Efterslægtens Skole tirsdag den 18.ds.kl 19.00, for at få fuld belysning på denne tvangsflytning.

 

Hans Bo Larsen

formand for Utterslevhøj Grundejerforening