Referat af bestyrelsesmøde i Utterslevhøj Grundejerforening d. 25. januar 2022 hos Katja. 7. møde efter den ordinære generalforsamling.
Til stede: Katja Persson, Erik Særmark, Mikkel Wendelboe, Hedvig Reuss (suppleant) Fraværende: Tom Hansen
Dagsorden:
1) Godkendelse af dagsorden
2) Status kasserer – Erik
3) Forsikring
4) Status Gåsestien – Katja
5) Vintervedligehold
6) Velkomstmail
7) Eventuelt
8) Næste bestyrelsesmøde
1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt.
2. Status fra Kasserer
Vi endte på en total af 16 ejendomme, der blev solgt i 2021. I 2022 er der allerede 1 ejendom sat til salg.
Regnskaber 2021 – Erik har lavet første udkast til regnskaber for både forening og vejlaug.
Rensning af vejbrønde – Erik arbejder på at få en ny og retvisende aftale i stand, hvor alle brønde på vores private fællesveje bliver renset, samt at bestyrelsen adviseres på forhånd.
3. Forsikring
Vi har opsagt den arbejdsgiverforsikring, vi havde hos Tryg, da vi var dobbeltforsikret gennem Grundejeren.dk. Erik er i gang med forhandlinger med Alm Brand vedr. vores eksisterende forsikring dækkende skuret på Enemærket.
4. Status Gåsestien/låse til bomme
Nogle af revnerne i den nylagte asfalt på Gåsestien er udbedret, men ikke helt godt nok. De knækkede fortovsfliser er udskiftet.
Bommene på Svanestien er blevet flyttet. Desværre står de nu skævt, så der ikke kan isættes hængelåse.
5. Vintervedligehold
Vi oplever utrolig svingende kvalitet vedr. saltning af vores veje. Katja er ofte i kontakt med FMT, og vi kan desværre konkludere, at deres valg af underleverandør gør, at vi skal finde en ny udbyder til næste sæson.
6. Velkomstmail
Vi skal have sendt velkomstmail ud til dem, der er flyttet til grundejerforeningen siden juni 2021.
7. Eventuelt
Mikkel/Tom tager kontakt til en, der kan fylde asfalt i hullerne på hhv. Storkebakken, Nebbegårdsbakken og Mosebakken.
8. Næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag 22. februar 2022 kl. 19.00 hos Tom, Hareskovvej 86.
Fra tidligere møder/til kommende møder
Erik forsøger at regne på, hvad budgettet skal være for fremtidig vedligehold af stier og veje.
Gennemgang af “flyttekassen”
Skilte til stierne – Vi har modtaget tilbud på skilte til stierne. Det kommer til at koste i omegnen af 4.000 kr. pr. skilt. Der skal bruges to skilte pr. sti, dvs. kr. 8.000 for skilte pr. sti. Vi kommer ikke til at etablere skilte på stierne i dette regnskabsår, men det vil blive overvejet til næste år, afhængig af hvad der ellers kommer til at være af vedligeholdelsesopgaver.